Folketingsvalg november 2007
Afstemning om danske værdier på gågaden i Aabenraa. Under hele valgkampen bærer jeg dannebrogsøreringe for at vise, at der findes mange andre former for danskhed end den, Dansk Folkeparti står for.
Debat på TV Esbjerg. Jeg spørger Ulla Tørnæs til, hvordan i alverden hun kunne gå med til at skære i hjælpen til verdens allerfattigste mennesker.
TV Syd har sat tre unge politikere til at lave valgflæsk. Jeg har ansvaret for sovsen og får den konservative med på at bruge flerfarvet peber, mens DF'eren insisterer på, at den skal være hvid!
Europaparlamentsvalg juni 2009
På gaden i Vejle med det gavmilde monster EUMO, der uddeler europæiske rettigheder og bolsjer til de forbipasserende.
Slå dig til en sygdom og se, hvor det giver mest mening at blive behandlet: lokalt, i Danmark eller i EU. Med denne kampagne i Kolding vil vi sætte fokus på fordelene i at samle behandlingen af en sjælden sygdom ét sted i EU.
Kommunalvalg november 2009
Vi stiller med valgets eneste kvindelige spidskandidat i Esbjerg, Helle Hestbech. Her har hun æren af at overrække blomster til "dronningen", som er i byen for at få flere kvinder i kommunalpolitik.
Kampagne for "Mere tid til mennesker - mindre til papir" på gågaden i Aabenraa. Her kan forbipasserende kåre den mest overflødige regel, som regeringen har trukket ned over de offentligt ansatte.

Det gør godt med en kop varm kakao i novemberkulden. Det synes de andre politikere tilsyneladende også. Her er det SF's skatteordfører Jesper Petersen.
